Stillingsopslag
Dygtig kommunikationsmedarbejder til Sankt Annæ Gymnasium

Har du en flydende pen og sans for detaljen? Så er du måske Sankt Annæ Gymnasiums nye kommunikationsmedarbejder. Vi søger en medarbejder til en nyoprettet stilling, som kan og vil fortælle alle de gode historier om vores skole i forskellige formater og på en række forskellige platforme, samtidig med at du kan vedligeholde og opdatere vores hjemmeside og producere vores brochuremateriale.

Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes sangskole og rummer elever fra 3. klasse til 3.g og 150 engagerede og dygtige medarbejdere. Vi er tre skoler i en: folkeskole, gymnasium og sangskole og vores nye kommunikationsmedarbejder skal derfor arbejde på tværs af de tre skoler.

Vigtige arbejdsopgaver

  • Nyhedsproduktion til hjemmeside.
  • Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside.
  • Produktion af nyhedsbreve.
  • Produktion af brochuremateriale.
  • Nyheder til sociale medier (pt. Facebook).
  • Produktion af pressemeddelelser og artikler.

Du

  • har enten journalistisk eller akademisk baggrund – eller en solid erfaring med lignende opgaver
  • skriver vedkommende, præcist og engagerende
  • kan tænke i både billeder, tekst og video – og kan producere alle dele selv
  • kan lave layout og grafik på brochuremateriale
  • har gode samarbejdsevner og evner samtidig at arbejde selvstændigt
  • kan arbejde systematisk og struktureret
  • kan udvikle opgaven som kommunikationsmedarbejder og Sankt Annæ Gymnasiums kommunikation i det hele taget.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til vicerektor Martin Kristiansen på 2395 4045. Du kan læse mere om Sankt Annæ Gymnasium på www.sag.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 50 % af fuld tid og ønskes besat den 1. januar 2018. Ansøgningen vedlægges CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag i én samlet fil.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 13. november 2017

Samtalerne forventes afholdt snarest derefter.

Søg stillingen

KALENDER OG NYHEDER
  • Stillingsopslag
    Dygtig kommunikationsmedarbejder til Sankt Annæ Gymnasium
    Har du en flydende pen og sans for detaljen? Så er du måske Sankt Annæ Gymnasiums nye kommunikationsmedarbejder. Vi søger en medarbejder til en nyoprettet stilling, som kan og vil fortælle alle de gode historier om vores skole i forskellige formater og på en række forskellige platforme, samtidig med at du kan vedligeholde og opdatere vores hjemmeside og producere vores brochuremateriale.
  • Sankt Annæ
    Årsskriftet 2017
    Årets gang i tekst og billeder på Sankt Annæ Gymnasium kan nu ses i det nye årsskrift.
  • Gymnasiet
    Bigband i Tyskland
    Sankt Annæ Bigband i Tyskland.
  • Gymnasiet
    Orienteringsaften i gymnasiet
    Der er orienteringsaften til de kommende gymnasieelever og deres forældre torsdag 19/1 kl 19.00 i Koncertsalen på Sankt Annæ Gymnasium.
  • Sangskolen
    Stillingsopslag: Sanglærer
    Sanglærer til Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole.
  • Europaskolen
    English speaking Academic Employee
    The European School Copenhagen
    Seeking an English speaking Academic Employee to support management (part-time with potentially more hours)
  • Sankt Annæ Gymnasium
    Årsskrift
    Årets gang i tekst og billede er publiceret i årsskriftet for 2016.