De første tre måneder af 1.g kaldes grundforløbet. Her bliver du introduceret til gymnasiet – både fagligt og socialt.

Hvis du får reserveret en plads på gymnasiet, så bliver du inviteret til et informationsmøde om skolens studieretninger d. 18/5 2026. Efter dette møde skal du tilkendegive hvilken studieretning du tror du gerne vil gå på. Når du starter til august, vil du blive fordelt i en klasse på baggrund af dette valg.  

Undervejs i grundforløbet vil du få mulighed for at blive helt sikker på, om dit valg af studieretning er det rigtige. Vi afholder derfor en afklaringssamtale med dig og du får faglig vejledning. Hvis det viser sig, at du har valgt forkert, så får du mulighed for at vælge en anden studieretning.

I grundforløbet møder du også en række af de fag du skal have. Nogle af fagene, såsom dansk og matematik, kender du i forvejen, men du skal opdage hvordan der undervises i dem på gymnasialt niveau. Du skal også have de særlige grundforløbsfag naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse, som begge afsluttes med en prøve i slutningen af de tre måneder. Du vil også få musikundervisning, som skal danne grundlag for dit valg af niveau i musik. Grundforløbet slutter efter efterårsferien. Herefter begynder du på din studieretning

Sidst opdateret 8. januar 2026

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester