I forbindelse med en formodentlig gradvis åbning af gymnasierne efter påske, er det intensionen, at alle elever skal teste sig selv to gange om ugen under supervision.
Vi søger derfor 3-4 supervisorer, der kan vejlede i testningen. Supervisoren skal ikke udføre testene, men vejlede i og overvåge, at det foregår korrekt og efterfølgende hjælpe med at taste resultaterne.
Det kræver ingen særlig baggrund at være supervisor. Du skal gennemføre et on-line kursus og deltage i et fysisk undervisningsforløb fredag d. 26/3 kl. 8.00-12.00.
Vi forventer at supervision af selvtestning starter d. 6. april eller snarest derefter. Du skal regne med 2-3 arbejdsdage pr. uge (typisk mandag, onsdag og torsdag). Timetallet kan variere.
Jobbet er timelønnet og lønnen er ca. 140 kr./timen i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret så skriv hurtigst muligt og inden onsdag kl. 22 til rektor, Anette Holst, på ah@sag.dk
Vi ser på ansøgningerne løbende.