Hvad er praktisk-musisk kompetencecenter

Praktisk-musisk kompetencecenter er et gratis tilbud for lærere i Københavns kommune.

Vi er specialiseret i de praktisk-musiske fag og praksisfaglighed på tværs af alle fag.

Nedenfor kan du læse mere om vores aktuelle begivenheder, vores tilbud og supportmuligheder.

Flyer for efterår 2024

Praksisfaglighed

I Praktisk-musisk kompetencecenter er vi sikre på, at en mere praksisorienteret tilgang til fagene kan være med til at fange en bredere elevskare og vende elevers negative, faglige selvbillede til det modsatte. Måske er det nogle helt simple greb, der kan være med til at give børn den motivation og virkelyst, som er svær at frembringe ved en mere klassisk boglig tilgang? Og måske er det ikke engang så svært, som du går og tror.

Kontakt os og hør nærmere om vores oplæg og workshops.

Vi formidler både til fagteams, årgangsteams og hele personalegrupper.

Flyer praksisfaglighed 2024-2025

Support i de praktisk-musiske fag

Supporten vil typisk have et fagdidaktisk fokus og være målrettet udvikling af lærerens kompetencer og idéer til arbejdet med de praktisk-musiske fag og den praktisk-musiske dimension.

Supporten kan også handle om mere konkrete emner, såsom klasseledelse, faglokalets indretning, udvikling af konkrete forløb for årgangen eller ideer til indhold i fx det obligatoriske praksisfag på 7.-8. klassetrin.

Supporten kan hjælpe lærere og skoler til at:

  • Udvikle undervisningspraksis og bidrage til inspiration i undervisningen.
  • Gennemføre inspirerende, motiverende og kompetent undervisning i praktisk-musiske fag og valgfag
  • Udarbejde inspirerende undervisningsforløb – også prøveforberedende forløb
  • Udvikle en progressionsplan for det praktisk-musiske område
  • Være ny lærer i et praktisk-musisk fag i et værksted/musiklokale
  • Bruge digitale læringsplatforme til støtte i de praktisk-musiske fag
  • Skabe netværk af gode lærere indenfor de praktisk-musiske fag
  • Arbejde med æstetiske læreprocesser og den praktisk-musiske dimension i alle fag og i skolens hverdag
  • Være opdateret på Fælles Mål, læseplaner, undervisningsvejledninger og prøvevejledninger

Aktuelle begivenheder

Håndværk og design:

Håndværk og design, valgfag – inspiration og forløb til din årsplan

Denne eftermiddag udveksler vi gode forløb til din valgfagsundervisning, der klæder eleverne godt på til prøven. 

2-3 eksemplariske forløb bliver præsenteret i samspil med deltagernes egne input til forløb. Kom og deltag både hvis du er helt ny i faget, eller hvis du har erfaring.

Tid: Mandag d. 30. september 2024, kl. 13.30-16
Sted: Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135
Tilmelding: Lene Pors, LP@sag.dk

Håndværk og design, valgfag og prøve

Denne eftermiddag zoomer vi ind på prøvevejledningen, prøvens tre dele, hvordan vi forbereder eleverne og praktisk får afviklet prøven.

Kom og deltag både hvis du helt ny i valgfaget og hvis du har erfaringer, du gerne vil dele.

Tid: Onsdag d. 30. oktober, kl. 13-16
Sted: Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135
Tilmelding: Lene Pors, LP@sag.dk

Musik

Kickstart din musikundervisning!

Det kan være en stor mundfuld at starte musikundervisningen op efter sommerferien – selv for musiklærere med masser af erfaring. Denne eftermiddag er særligt for dig der er nyere i musikfaget eller som har fået til opgave at varetage faget uden at føle dig helt rustet til det. Vi giver inspiration til hvordan man kan skabe faste og motiverende rammer i et fag som ellers godt kan stikke lidt af, og vi hjælper dig til at kunne strukturere en time, så den bliver forudsigelig for eleverne.

Vi præsenterer sjove opvarmningsøvelser, musikalske lege og giver bud på sange som kan bruges på mange klassetrin. Dagen kan også tilpasses din konkrete situation, hvis der er særlige ønsker til indhold.

Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag sammen!

Hvem: Lærere der underviser i musik
Hvornår: 17. september kl. 14-16
Hvor: Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135
Forplejning: Kaffe/the/kage
Tilmelding til: CL@sag.dk

Sommerkorstævne for 7.-8.kl valgfagshold

Frit fald – vi griber hinanden

”At synge med teenagere kan føles lidt som at gå på line … i træsko … hen over en ulmende vulkan.” Sådan skriver Mie Rank Brunberg i sin bog Frit fald – vi griber hinanden.

Den 8. oktober vil Mie stå i spidsen for vores sangdag for elever fra 7.-8.kl, som har musik som valgfag. Sangdagen afholdes i koncertsalen på Sankt Annæ Gymnasium. Vi skal synge flerstemmige arrangementer af nyere danske kunstnere målrettet teenagestemmer. Vi skal lege med stemmerne og i fællesskab blive klogere på det spændende, men også udfordrende, stadie, som overgangsstemmer er.

Forud for sangdagen, vil lærerne blive inviteret til workshop med Mie, hvor I dels vil blive præsenteret for forskellige værktøjer til arbejdet med sang i udskolingen, dels for de arrangementer, der skal synges til korstævnet. Workshoppen bliver afholdt den 27. august og de tilmeldte valghold arbejder derefter med sangene ude på skolerne frem til den 8. oktober. Det vil være muligt at få sparring til indstuderingen fra en af kompetencecenterets musiklærere i forløbet frem mod sangdagen. Stævnet afsluttes med stor koncert akkompagneret af unge, talentfulde musikere fra Sankt Annæ MGK.

Om Mie Rank Brunbjerg

Mie Rank Brunberg er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Hun er sanger, korleder, komponist og forfatter til flere sangbøger, som er udgivet på Dansk Sangs forlag. Som komponist inddrager hun sin egen sangeridentitet, så musikken bliver gennemarbejdet og sangbar.

Hvem: Lærere der varetager musikfaget, samt elever på 7.-8.kl valgfagshold
Hvornår: 27. august kl. 13-16: Workshop for lærerne
8. oktober kl. 9-15.30: Korstævne og koncert (koncerten er kl. 15.00-15.30)
Hvor: Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135
Tilmelding til: PB@sag.dk. Angiv skole, årgang og antal elever i mailen.

Børnestemmer og hørelære på alle trin

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi giver inspiration til, hvordan man kan arbejde legende med hørelære. I form af rytmesprog og solmisation skabes der grobund for en stærk musikforståelse i indskoling og på mellemtrin, og alle kan være med!

Med udgangspunkt i materialet “Musik for mange ører”, som er udarbejdet af blandt andre Pernille fra kompetencecentret, vil I blive indført i aktiviteter, lege og øvelser, der styrker elevernes tone- og rytmeforståelse. Kurset er for alle, der underviser i musik – også i de større klasser. I vil kunne tage materialet direkte med ind i undervisningen, og eleverne vil elske det!

Hvem: Lærere der varetager musikfaget
Hvornår: 7. november kl. 14-16
Hvor: Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135
Forplejning: Kaffe/the/kage
Tilmelding til: CL@sag.dk

Kontakt

Generelle spørgsmål og forespørgsler til samarbejde eller andet fra det samlede team, herunder oplæg om praksisfaglighed, oplæg og workshops kontaktes leder af kompetencecentret. Ved fagfaglige henvendelser til de enkelte praktisk-musiske fag kontaktes koordinatoren for faget.

Leder af praktisk-musisk kompetencecenter
Signe Holmen
ab5s@kk.dk
Tlf. 21244171

Koordinator for billedkunst
Cæcilie Novaa
cn@sag.dk

Koordinator for håndværk og design
Lene Pors
lp@sag.dk

Koordinatorer for musik
Pernille Bøge
pb@sag.dk

Cecilie Lindvig
cl@sag.dk

Sidst opdateret 3. september 2024

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester