Om Kammerkoret
Sankt Annæ Kammerkor er et kor på ca. 28 medlemmer med en semiprofessionel profil.
Koret har positioneret sig som et af Europas førende ungdomskor, med a cappella koncerter på et højt kunstnerisk niveau i både ind -og udland. Korets kernerepertoire er korværker fra romantikken og det 20. århundrede.

Koret turnerer jævnligt, og har tidligere bl.a. vundet 1. prisen ved ungdomskorfestivalen i Neerpelt, lavet anmelderroste opførelser i Lübeck med det dramatiske værk ”Totentanz” af komponisten Hugo Distler og senest vundet guld ved “International Choir Competition & Festival Bad Ischl” i 2024.
Kammerkorets turnéaktivitet omfatter kirkekoncerter i hele Danmark, ligesom koret har besøgt diverse koncertvenues som Koldinghus og Rosenborg Slot. Hvert andet år tager koret på turné til udlandet og i foråret 2026 går turen til Færøerne.
Korets dirigent er Flemming Windekilde.

Optagelse
For at blive optaget i Kammerkoret skal man til optagelsesprøve. Disse finder sted i starten af skoleåret, typisk ultimo august. Tilmelding til optagelsesprøven sker ved at skrive sig på den opslåede tilmeldingsseddel, som findes på døren til dirigent Flemming Windekildes kontor (C104). Alle interesserede er velkomne; både fra 1., 2., 3. og 4.g.
Til optagelsesprøven skal du synge en dansk sang, gennemgå nogle øvelser for at fastslå stemmeomfang og – kvalitet, og så selvfølgelig fortælle lidt om dig selv og din musikalske baggrund.
Har du spørgsmål eller tvivl om noget, så kontakt:
Berit Ringby, producent: ber@sag.dk
Flemming Windekilde, dirigent: fw@sag.dk
I 2025 finder optagelsesprøverne sted fredag den 22. august, mandag d. 25,
tirsdag d. 26, og onsdag d. 27. august.
Bliv en del af vores online fællesskab!
Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.
Sankt Annæ Gymnasium
Gymnasiet
Folkeskolen
Københavns Drengekor
Sankt Annæ Pigekor
Musikalsk Grundkursus (MGK)
Sankt Annæ Big Band
Gymnasiekor
Sankt Annæ Symfoniorkester