Her får du overblikket over hvilke aktuelle begivenheder, det er muligt at tilmelde sig hos Praktisk-Musisk Kompetencecenter.

Find information om tilmelding under hver enkelt begivenhed.

Håndværk og design:

09.03.2026 – Kom til en inspirerende valgfagseftermiddag og få faglig sparring samt konkrete redskaber til valgfagsprøven i Håndværk og Design

Savner du overblik over prøvens formalia, eller søger du inspiration til, hvordan arbejdet frem mod prøven kan tilrettelægges? Tag en kollega under armen og deltag i en faglig eftermiddag med fokus på både overblik og praksis.
Vi arbejder med en gennemgang af prøveformen i Håndværk og Design, organiseringen af prøven, kravene til eleverne og undervisningsbeskrivelsen. Derudover ser vi på, hvordan eleverne kan klædes godt på til prøven gennem målrettede, prøveforberedende forløb, der er struktureret på samme måde som selve prøven.

Målgruppe: Nye lærere og erfarne lærere, der har brug for en genopfriskning
Tid: Mandag d. 9. marts 2026, kl. 13:30-16:00
Sted: H&D lokalerne, Sankt Annæ Gymnasium, Folkeskoleafdelingen, Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby
Tilmelding: Marie Elmøe, mari09qu@undervisning.kk.dk

13.04.2026 – Praksisfaglig eftermiddag

Kom til en praksisfaglig eftermiddag med fokus på det skabende og undersøgende arbejde i undervisningen. Gennem hands-on aktiviteter og praksisnære metoder får du inspiration til, hvordan praksisfaglighed kan styrke elevernes læring og engagement.
Eftermiddagen giver mulighed for faglig dialog, erfaringsudveksling og konkrete greb, der kan tages direkte med tilbage i undervisningen.

Tid: Mandag d. 13. april 2026, kl. 13.30-16.00
Sted: H&D lokalerne, Sankt Annæ Gymnasium, Folkeskoleafdelingen, Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby
Tilmelding: Marie Elmøe, mari09qu@undervisning.kk.dk

Musik

20.01.2026 – Børnestemmer og leg med noder

Tid: Tirsdag d. 20. januar 2026, kl. 14.00-16.00
Sted: Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby
Tilmelding: Pernille Bøge, PB@sag.dk

06.03.2026 – Ungdomskorstævne

Praktisk-musisk Kompetencecenter inviterer igen i år til ungdomskorstævne for musikvalgfagselever i Københavns KommuneLige som sidste år har vi inviteret korleder Mie Rank Brunbjerg til at indstudere sangene med eleverne. Mie har et indgående kendskab til arbejdet med overgangsstemmer og sangmod og har før gennemført ungdomsstævnet med stor succes.  

Musiklæreren lærer sangene ved lærerkurset, eleverne øver sig på sangene i valgfagsundervisningen, og når vi mødes, synger vi dem sammen i et stort fælleskor. 

Dagen afsluttes med en stemningsfuld koncert i koncertsalen, hvor eleverne optræder for deres familier.  

Tid: Lærerkursus: Onsdag d. 07. januar 2026, kl. 14.00-16.00
Korstævne: Fredag d. 06. marts 2026, kl. 09.30-15.30 (Koncert for forældre kl. 15.00-15.30)
Sted: Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby
Tilmelding: Cecilie Lindvig, CL@sag.dk

Billedkunst

Information om kommende arrangementer kommer snart

Sidst opdateret 26. januar 2026

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester