Sankt Annæ Gymnasium

Sankt Annæ Gymnasium er Københavns musikgymnasium. Her får du musik og sang i alle afskygninger og bliver en del af et fagligt stærkt undervisningsmiljø. Vi er et profilgymnasium med sang og musik som vores profil og alle elever på skolen er optaget på baggrund af deres kompetencer indenfor sang og musik.

Gymnasium med musikken i centrum

Vi tilbyder 8 forskellige studieretninger og fælles for dem alle er, at man får rig mulighed for at beskæftige sig med musik og sang i fællesskab med en masse andre engagerede unge.

Vi tilbyder:

  • 3 kunstneriske studieretninger
  • 2 naturvidenskabelige studieretninger
  • 2 samfundsvidenskabelige studieretninger
  • 1 sproglig studieretning

Dem kan du se nærmere på her i vores studieretningsfolder

Resultater og nøgletal for Sankt Annæ Gymnasium

Faglighed og fællesskab er stærke værdier og mål for os her på Sankt Annæ Gymnasium. Derfor arbejder vi hver dag dedikeret for at skabe et godt, stærkt og trygt undervisningsmiljø med elever, der trives. Vi er stolte af vores og skolens elevers resultater.

Diverse nøgletal, målinger og undersøgelser kan man dykke ned i på vores side “officielle informationer”.

Musikken i hverdagen

Her på vores gymnasium i Valby har alle elever musik på skoleskemaet. Men man har også mulighed for at være en del af mange andre musikalske fællesskaber i form af forskellige kor, ensembler og bands.

Symfoniorkestret, Bigbandet, det Rytmiske kor, Kammerkoret og Koncertkoret er nogle af de musikalske tilbud, som er tilgængelige på skolen.

Herudover indtræder alle nystartede elever i 1.g-koret, ligesom det er muligt at låne skolens faciliteter (øvelokaler, instrumenter, sale og scener) til at øve med egne bands og musikalske grupper.

Sidst opdateret 19. marts 2025

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester