Fem årtier med levende lys og Lucia

Luciaoptog i december har været et fast indslag i pigekorets kalender lige siden 1973, og i dag har koret gået Luciaoptog over 500 gange.

Af Henrik Palsmar og Astrid Helmer Mørck

Allerede første år med piger på Sankt Annæ Gymnasium arrangerede de nyoptagne piger i 8. klasse og 1. real på eget initiativ et Luciaoptog på skolen. De sørgede selv for at få syet luciakjoler af lagner eller konfirmationskjoler. De fik Niels Møller til at arrangere Luciasangen for tre lige stemmer, og det arrangement synger koret stadig.

Den 13. december 1973, fire måneder efter at de var startet på skolen, gik pigerne første gang i Luciaoptog.

*Første Luciaoptog på Sankt Annæ Gymnasium. 1973.*

En af sangerne var Louise Adrian, og for hende er Luciaoptoget på skolen et minde, hun aldrig glemmer.

“Der tror jeg faktisk, at det var drengene, der var lidt jaloux på os. Jeg havde en følelse af at være stolt af det, vi kunne. Vi blærede os, og det var knivskarpt,” siger hun.

De gik først i koncertsalen og så på skolens gange. Senere på dagen gik de på det nærliggende plejehjem Benediktehjemmet og til sidst på Gentofte Amtssygehus, hvor rektor Poul Nielsen var indlagt. Det blev en stor succes.

Næste år ville mange flere årgange af pigerne være med, så det års Luciaoptog bestod af ikke mindre end 115 piger. Det tog cirka 30 minutter for optoget at defilere forbi, og det var ikke alle de på gangene opstillede drenge, der havde tålmodighed til at forholde sig i ro, mens de betragtede processionen.

Fra det følgende år blev optoget gjort til en fast del af korets aktiviteter, og man begrænsede deltagelsen til kun en eller to årgange.

Plejehjem, institutioner og foreninger fik hurtigt smag for at engagere pigekoret til Luciaoptog, som blev de første optrædener, hvor koret markerede sig uden for skolen. Det gav også nogle honorarindtægter, der dels kunne bruges til bedre kjoler og dels til andre musikalske aktiviteter.

Hvem var Lucia?

Sankt Lucia er en skytshelgen i den katolske kirke. Hun er fra Sicilien, og ifølge legenden gav hun alle sine ejendele til fattige, hvilket gjorde hendes forlovede fortørnet. Han angav hende til myndighederne, der ville sende Lucia på bordel, fordi hun ikke ville giftes. Men da man forsøgte at flytte hende med vold, var det umuligt. Forsøg på at brænde Lucia slog også fejl, inden man til sidst jog et sværd gennem hendes hals.

13. december er Lucia-dag, og det er samme dag, hun døde. I Danmark og Sverige fejres det som en lysfest, og Luciabrudens krone af levende lys er en jomfrukrone, der skal minde om, hvordan Sankt Lucia gav sit liv til Gud og insisterede på at leve som jomfru – også selv om det skulle koste hende livet.

Pigekoret var populære gæster og blev godt modtaget overalt, hvor de kom frem, men kunne dog komme ud for mindre heldige episoder.

Erling Pedersen, der deltog i indstuderingen af Luciasangen fra første færd, husker et optog i et af de første år, hvor pigerne skulle gå på et plejehjem i Gladsaxe. Det var opført i pavilloner, der var forbundet af lavloftede gange. Luciabruden gik dengang med levende lys i sin hovedkrans – det har man siden erstattet af pærer med batteri for ikke at risikere stearin eller ligefrem ild i håret på bruden.

Da koret var nået ind i en af gangene, kom brudens flammer for tæt på sprinkleranlægget, der straks begyndte at sprøjte vand ud over de syngende piger. De måtte tørres grundigt, før de kunne tænde lysene igen og fortsætte deres vandring.

“Det gjorde så, at vi var nødt til at få elektrisk lys i håret på pigerne,” siger han.

Siden 1973 har Sankt Annæ Pigekor gået Lucia hver jul, og gjort det omkring 15 gange hver december.

Så i alt er det blevet til langt over 500 optrædener med lys og hvide kjoler.

Du kan høre Erling Pedersen og Arne Berg fortælle om Luciaoptoget, der startede sprinklerne, i videoen herunder.