Fra pigestemme til den modne kvindestemme

At arbejde med pigestemmer er en meningsfuld proces, hvor man hjælper pigerne med gradvist at udvikle deres i starten spinkle stemmer henimod en friere og alderssvarende klang og på sigt en voksen stemme, fortæller Signe Alsted og Svend Prytz, der er dykket ned i arbejdet med pigers sangstemme i puberteten.

Af Astrid Helmer Mørck

Stemmen er på mange måder et skjult instrument. Det er kun dele af den, vi kan se, som for eksempel sangerens holdning, læbernes form, kæbens indstilling, tungens bevægelighed eller mangel på samme, og hvordan maven bevæger sig ud og ind, hver gang der skal ny luft ind for at skabe lyd.

“Resten af kendskabet til stemmen er i høj grad baseret på, hvad vi hører og forventer at høre, samt af vores æstetiske overvejelser,” siger Signe Alsted.

Hun har i 19 år arbejdet med unge stemmer og korindstudering på Sankt Annæ Gymnasiums Sangskole. Her har hun sammen med halslæge Svend Prytz og de andre sanglærere på skolen stået for, at sangerne på bedst mulig vis udvikler stemmen, så den kan bruges hensigtsmæssigt resten af livet. Og her har de haft en særlig opmærksomhed på, hvordan stemmen forandrer sig i de år, hvor en sanger går fra barn til voksen.

En del af overgangen til pubertetsstemmen foregår ubemærket, og arbejdet med de unge pigestemmer er derfor en opgave, der kræver særlig opmærksomhed.

“Det er tydeligt når forandringerne ved stemmeovergangen er i gang hos drengene. Men for pigerne er det mindre tydeligt – både for omverdenen og dem selv. Det er derfor vigtigt at forstå pigernes vilkår i den periode,” siger Signe Alsted.

Stereoanlæg med fuld klang

Den yngre pigestemme lyder anderledes end den modne pigestemme, der senere udvikler sig til den voksne stemme, og Signe Alsted sammenligner den klanglige forskel med lydforskellen, der opstår ved betjeningen af henholdsvis bas- og diskantknappen på et stereoanlæg.

“Hvis man – lidt forsimplet – ser på et gammeldags stereoanlæg og skruer ned for bassen til nul, så er det kun diskanten, man hører – ligesom den unge stemme. Men hvis man åbner lidt for bassen, så bliver det en mere fuldendt lyd. Der sker noget klangligt, når den modne stemme udvikles,” siger Signe Alsted.

Signe Alsted og Svend Prytz forklarer, at stemmen, når den modnes, får “mere kerne”, fordi
den lukker bedre, og klangens dynamiske overtoner har bedre betingelser, således at den kan bære stemmen ud, når man synger. Lyden er individuel, og den kan ikke konstrueres eller fremskyndes.

“Hvis pigerne nænsomt og stille og roligt, i takt med det mulige for den enkelte sanger, får
fornemmelsen af at finde den mere modne stemme og forstår at bruge den, kan sangerne opleve en friere følelse, når de synger, og på den lange bane kan man forebygge, at pigerne får skader på stemmen,” siger Svend Prytz.

Han har været tilknyttet Sankt Annæ Gymnasiums Sangskole i 35 år, og han har set og
hørt, hvordan sangerne har ændret sig individuelt i deres modningsprocesser, og hvilke udfordringer de har haft i forhold til at synge.

Meget tyder på, at arbejdet med pigekor kræver individuel opmærksomhed, fordi pigerne trods samme alder modnes meget forskelligt, siger Svend Prytz.

Vaner og nye vilkår

Sangerne, der er en del af Sankt Annæ Pigekor i dag, har generelt en anden opfattelse af, hvem de er, end de piger, der startede i koret for 35 år siden, oplever Svend Prytz.

“For 30 år siden havde pigestemmen en anden karakter. Pigerne havde ofte utætte, slanke
og lidt svagere stemmer, hvorimod piger i dag udvikler kraftigere stemmelæber fra de helt små klasser,” siger Svend Prytz.

Det stiller nutidens sangpædagoger og dirigenter over for nogle andre udfordringer end tidligere.

En del af forklaringen på tendensen til kraftigere stemmelæber er muligvis, at støjniveauet
er blevet højere i institutionsmiljøerne, forklarer Svend Prytz.

Der skal bruges flere kræfter på at blive hørt, og disse vaner kræver det særlig opmærksomhed at ændre, hvis man vil synge hensigtsmæssigt, siger han.

Derudover sætter puberteten tidligere ind, og da det har direkte indflydelse på stemmen,
vil det hos mange piger opleves som en ændring af lyden tidligere i deres liv, end det gjorde for mange piger før i tiden. Der er eksempler på tidlig pubertet helt ned til 4. klasse.

Når man kommer i puberteten, oplever man sig selv på ny, både socialt og med at finde sig
tilrette i sig selv. De psykiske tilstande og de sociale udfordringer er derfor vigtige at give opmærksomhed i det daglige pædagogiske arbejde, fortæller Signe Alsted og Svend Prytz.

Nogle piger sammenligner sig med hinanden og skaber uhensigtsmæssige forventninger til sig selv og hinanden i forhold til deres sanglige formåen. Nogle piger gemmer sig, andre piger kompenserer med uhensigtsmæssige spændinger for eksempelvis at få mere kraft på stemmen, når stemmen i perioder ikke kan det, den plejer at kunne. Nogle piger oplever at have behov for mere plads til at være den, de er, ikke den, de bør være, når de synger i kor, forklarer Signe Alsted og Svend Prytz.

Pigernes identitetsudvikling skal derfor også have nænsom opmærksomhed, og den skal rummes bedst muligt inden for rammen. I modningsprocessen udvikler stemmen sig til den senere personlige individuelle stemme.

Generelt vil mange piger også gerne være mere på og vise, hvem de er, jf. diverse populære
shows og muligheder for at vise, hvem man er, og hvad man kan. Mange piger har derfor allerede tidligt høje individuelle ambitioner til deres stemmes formåen.

Der er i samfundet en bredere genremæssig palet at vælge ud fra, når man vil udvikle sin
sangstemme. Mange piger vil eksempelvis gerne eksperimentere med mange forskellige genrer, siger Svend Prytz og understreger, at det er en god ting, hvis man samtidig respekterer vilkårene for udviklingen i de enkelte stadier i pubertetsstemmen, frem for at blive forført til at lyde som forbilleder, der måske er voksne og derfor har stemmer med andre vilkår.

Opdagelsen af den “modne stemme”

I modsætning til drengene, hvor knæk og et dybere stemmeleje afslører, at noget i stemmen
ændrer sig, er overgangsstemmen hos piger mindre tydelig for omverdenen. Også for sangerne selv. Derfor kan overgangen til den modne stemme være drilsk.

Mange sangere vil holde fast i den lyse stemme, som er velkendt, og som de måske endda
har haft særlig succes med i form af stjernestatus i de sammenhænge, hvor de bruger deres sangstemme, forklarer Signe Alsted og Svend Prytz.

Så ofte i de senere stadier, må man med disse piger lede efter den modne stemme, som de
kan have gemt væk for at holde fast i den lyse pigestemme. Under sanglærernes vejledning skal pigerne opleve, at den modne stemme er der, og at den både er velklingende og lettere at bruge for dem, siger Svend Prytz.

“Det har været en stor oplevelse for mig at se, hvordan de selv oplever det, når de finder frem til den modne stemme,” siger han.

Hvis piger holder fast i pigestemmen og samtidig præsterer eksempelvis større eller mere gennemtrængende lyd eller synger mere, end de kan holde til, udvikles der ofte kompensationer og disse kan forårsage hævelse på stemmelæberne og andre skader. Ofte ses disse skader hos piger, der siden børnehaven har vænnet sig til at bruge stemmen kraftigt.

Gladere sangere og færre skader

Sammen med Svend Prytz er Signe Alsted ved at skrive en bog om netop pigestemmens udvikling.

Svend Prytz har i sin mangeårige ansættelse på Sankt Annæ Gymnasium været med til optagelsesprøverne, hvor han har undersøgt, om stemmerne kunne klare mange timers ugentlig korsang, eller om der eksempelvis var knuder på stemmelæberne, ligesom han har fulgt de enkelte elever i deres vækst.

Han har undersøgt forandringerne i børnenes stemmer systematisk ved hjælp af kliniske
undersøgelser, filmoptagelser af stemmelæberne og akustiske analyser, og har på den måde fundet tendenser i denne udvikling, som han inddeler i fem stadier.

Det er en god inspiration at kende til de fem stadier, når man underviser denne målgruppe i
sang, lyder det fra Signe Alsted.

“Man får øje for, at undervisningen i perioder er underlagt nogle vilkår over tid, som skal respekteres. Man må eksempelvis i disse perioder sætte de æstetiske forventninger og forestillinger om klangen til side. De kan simpelthen ikke honoreres, fordi stemmen er under forandring. Hvordan undervisningen skal foregå, er op til fortolkning i den enkelte undervisningssituation. Det gælder både den tekniske udvikling via øvelser og valg af repertoire samt metode i det hele taget,” siger hun.

Alligevel håber hun, at hendes og Svend Prytz’ arbejde kan inspirere med forslag til undervisningsmæssige overvejelser i arbejdet med syngende piger. De nævner for eksempel
nogle fysiologiske omdrejningspunkter, som de mener er væsentlige at have fokus på i den sangtekniske udvikling med netop denne målgruppe.

“På Sankt Annæ Gymnasium har et unikt samarbejde mellem halslægen og sanglærerne været dagligdag gennem flere generationer. Vi skylder derfor, ud over Svends vedholdende
interesse for området, både nuværende og tidligere generationer af sanglærere på Sankt Annæ Gymnasium en kæmpe tak for bidrag til den samlede kompetence,” siger Signe Alsted.

De fem stemmestadier

Udviklingen fra pige- til kvindestemme strækker sig fra 10-11 års alderen til 22-24 års-alderen.

Hvert stadium har sine særlige udfordringer og hensyn, der skal tages, for at sangeren undgår at overbelaste eller beskadige stemmelæberne og skabe gode betingelser for at udvikle den modne sangstemme.

• Stadie 1:
  Talestemmen er luftfyldt, og for en del sangere begynder de øverste toptoner at svigte, blandt andet, fordi stemmelæberne begynder at vokse. Sangstemmen kan miste en del af overtonerne og blive lidt klangløs og utæt, medmindre sangeren lærer sig at støtte stemmen med bløde ansatser med særlig opmærksomhed i fuldregisteret. Talestemmen kan blive lidt hæs, og næsehule, bihuler, svælg samt kæben begynder langsomt at vokse.
• Stadie 2:
  Den voksne kvindes talestemme begynder at dannes, og talestemmen bliver en anelse dybere. Væksten af stemmelæberne tiltager og hæver, så lukkefunktionen forringes (mutationstrekant). Kroppens længdevækst tiltager, og ryggen bliver svagere, så støttefunktionen forringes, og sangeren forsøger at kompensere med overkompression. Svælget er snævert med forstørrede mandler, der påvirker stemmeklangen.
• Stadie 3:
  Stemmelæberne vokser nu til fuld længde, men er stadig hævede. Der er styringsbesvær med svage muskler i stemmen med registerknæk og tendens til at aktivere fuldregisterfunktionen oppe i mellemlejet. Sangeren vælger ofte at fastholde sin pigestemme med tendens til nasal klang for at undgå styringsbesværet, selvom man arbejder med forbedret støtte og afbalanceret flowphonation.
• Stadie 4:
  Sangeren er udvokset, men stemmelæberne er endnu ikke færdigudviklede, så den finere koordination af strubemusklerne mangler endnu. Stemmen er blevet kraftigere, men klangen er endnu svag, hvorfor der er tendens til overkompression. Derfor skal sangeren stadig være forsigtig, når hun sætter en tone an. Der skal være fokus på afspænding, træning af ryggen og støttefunktionen, så stemmen kan få et balanceret flow. Nu kan den endelige stemmetype i koret fastsættes.
• Stadie 5:
  Overgangene mellem de forskellige registre er bedre, og hos lyse stemmer bliver stemmeomfanget større. Stemmelæbelukket har ikke opnået optimal styrke endnu, hvorfor der ofte ses halsspændinger som kompensation. Det er derfor vigtigt, at støttefunktionen bliver optimal. Klangen bliver ofte lettere nasal og grødet på grund af overkompression, og stemmelæberne hæver op.

Den modne kvindestemme

Hos pigerne modnes stemmeklangen fra pigestemme til kvindestemme og mangellukket
(mutationstrekanten) forsvinder til sidst. Omkring 24 års-alderen er væksten af stemmelæberne afsluttet.

Ofte har mange unge kvinder luft på stemmen, der kan fortsætte længe efter, at
puberteten er afsluttet. Det skyldes ofte overkomprimeret talestemme på grund af utilstrækkelig støtte. Udviklingen af den gode sangstemme er således en længerevarende proces.