Bobler-programmet på Sankt Annæ Gymnasium er et tilbud til elever, som har tid, evner og lyst til lidt mere udfordring i hverdagen.

På Bobler-programmet beskæftiger vi os med de naturvidenskabelige, de sproglige og de samfundsfaglige områder.

Bobler-programmet afvikles både på Sankt Annæ Gymnasium og uden for gymnasiet – i skoletiden og uden for skoletiden. Programmet fastlægges af et aktivitetsudvalg bestående af Sankt Annæ Gymnasiums talentkoordinator samt elevstyregruppen med to ”boblere” fra hver årgang.

Foredrag og besøg udvælges i videst muligt omfang, så de dækker både humanistiske, samfundsfaglige og naturvidenskabelige emner, men det er udbuddet, der i sidste ende afgør mulighederne. Desuden er programmet tænkt progressivt, dvs. at man i 1.g møder programmer med et almentdannende indhold, mens man i 2. og 3.g i højere grad tilbydes faglige oplevelser, som lægger sig op ad ens studieretning.

“Boblerne” vælger selv, hvilke arrangementer de vil deltage i, så der er ingen fast binding til særlige videnskabsområder. Typisk indstilles elever fra 1.g til Bobler-programmet af lærere, som har haft eleverne i grundforløbet. Men elever kan også selv melde sig til programmet. Det sker ved henvendelse til en af talentkoordinatorerne (se info nederst).

På Bobler-programmet har vi en bred talentforståelse, hvor det handler om at dygtiggøre og træne en mangfoldighed af aspekter af de enkelte elevers potentialer.

Samarbejdspartnere:

  • Københavns Universitet
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Roskilde Universitet
  • Aalborg Universitet København
  • Det Kongelige Videnskabernes Selskab
  • Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
  • Forskningens Døgn
  • Rigshospitalet

Talentkoordinatorer

Joakim Villumsen, jv@sag.dk

Sidst opdateret 5. september 2023

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester