Offentliggørelse af eksamen

Eksamenerne og årsprøver offentliggøres i to runder.

D. 14. maj offentliggøres alle skriftlige eksamener/årsprøver, samt mundtlige eksamener/ årsprøver der afholdes før d. 27/5.

D. 22 maj offentliggøres hele eksamensplanen.

På forsiden af lectio kan du som elev finde oplysninger om:

  • Hvilke fag du skal til eksamen eller årsprøve i
  • Mødetidspunkt til den pågældende eksamen/årsprøve
  • De lokaler din eksamen/årsprøve og forberedelse heraf foregår i

For eksamener/årsprøver der indeholder en gruppe-delprøve, vil det præcise tidspunkt for eksamen blive offentliggjort senere.

Særligt for elever i 3.g og 4.g

En studentereksamen skal omfatte i alt 10 eksamener, inkl. SRP. Hvis du har 5 A-niveaufag, skal du til i alt 11 eksamener i løbet af din gymnasietid.

Så snart du har modtaget din samlede eksamensplan, skal du kontrollere, at du med de mundtlige og skriftlige eksamener du er udtrukket i, i alt kommer op på at have været til 10 (11) eksamener (incl. SRP) i løbet af de tre år, du har gået i gymnasiet. 

Særligt elever, som har skiftet valgfag undervejs eller som har valgt et fag, de tidligere har været til eksamen i, på et højere niveau, skal være meget opmærksomme på, om deres samlede eksamens antal er 10 (11), idet der kan være opstået fejl undervejs i systemet.

  • Alle elever aflægger i løbet af gymnasiet mindst 3 skriftlige eksamener i fag, der både har en skriftlig og mundtlig eksamen. (gælder fag på A eller B niveau). De skriftlige eksamener (bortset fra skriftlig Dansk A) indgår i eksamensudtrækket fra ministeriet
  • Der afholdes altid prøve i Studieretningsprojektet. (Mundtlig prøve med udgangspunkt i det tidligere afleverede SRP)
  • De resterende af de 10 (11) eksamener er mundtlige, og Undervisningsministeriet foretager udtræk for den enkelte elev

Eksamen og årsprøver efter 1.g. og 2.g.

Efter 1.g. skal man til én eller ingen eksamener i de fag man afslutter.

Derudover skal man til obligatorisk mundtlig årsprøve i DHO, Matematik B og studieretningsfag på B-niveau (fx Fysik B og Kemi B) samt skriftlig årsprøve i Engelsk B.

Efter 2.g. skal man have været til i alt tre eksamener. Dvs. hvis man har været til én eksamen i 1.g. skal man til to eksamener i 2.g., men hvis man ikke har haft en eksamen i 1.g. skal man til tre eksamener i 2.g.

Efter 2.g. er der desuden mundtlig årsprøve i Matematik A og skriftlig årsprøve i øvrige A-niveaufag, hvor der er en skriftlig eksamen (Fx Dansk A, Engelsk A, Samfundsfag A, Drama A, Musik A, Spansk A mv.)

Du skal ikke til skriftlig årsprøve i fag, du afslutter på B-niveau, selvom du hæver det til A-niveau i 3.g. I kan læse mere om regler vedr. eksamen i SAG-eksamenshæfte for elever ved at klikke her.

Sidst opdateret 16. maj 2024

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester