Korkjolen skal være mere end bare en kjole

Mens Drengekorets matrostøj har været fast uniform siden starten i 1924, har pigekoret været igennem en lang række forskellige modeller – fra hjemmesyet 70’er-snit til i dag at afspejle, at sangerne er forskellige, men stadig en del af et fællesskab.

Af Henrik Palsmar og Astrid Helmer Mørck

Koruniformer er en udfordring: Det er svært at finde et snit, der passer alle, og Sankt Annæ Pigekor har ikke været nogen undtagelse. Pigerne befinder sig i forskellige stadier af puberteten og har meget forskellige former, som ikke i alle tilfælde passer godt til den standardmodel, som korlederne har bestemt sig for. 

De første år var der heller ikke økonomi til at indkøbe uniformer, så også her måtte man hjælpe sig selv efter bedste evne og bede forældrene deltage i fremstillingen af korkjoler.

Helle Petersen og Louise Adrian fra den første årgang af piger fortæller:

“Vi fik først kjolerne, da vi skulle ud at optræde. Det var ikke sådan uniformer, men det var forældrene, der hjalp med at sy en masse kiksede kjoler,” siger hun og fortsætter: 

“På det tidspunkt var vi i puberteten og fik en kjole med en klap. Og den var gul… Der var nogle, der fik krise af det.” 

Selv om flere af de tidligere sangere husker korkjolerne som noget, der skulle stryges til perfektion og klædte de færreste, peger flere af dem på den særlige betydning af at tage et bestemt stykke tøj på, inden de gik ind og sang.

En af dem er Laura Aller Jonasdottir, der sang i koret i slutningen af 00’erne. For hende var de dueblå kjoler eller turkise t-shirts med til at markere et sceneskift.

“Når man ser på, hvor akavet man kan være i den tid, så blev det ligesom pillet af, når vi tog en uniform på. Kjolerne var med til at gøre, at der opstod en særlig koncentration, når vi sang. Man fokuserede på noget andet end sig selv,” siger hun. 

Nye kjoler, nye tanker

I 2023 har Sankt Annæ Pigekor igen fået designet nye uniformer. Og for første gang er der tænkt på bæredygtighed i forhold til materialet og leverandørerne, fortæller Johnny Wichmann, der har designet kjolerne.

“Fra starten var det et mål, at kjolerne skulle fremstilles i Danmark – eller alternativt et sted i Europa. Men fordi udviklingen af størrelser var meget omfattende, lykkedes det ikke at finde et sted, der kunne sy kjolerne,” siger han.

“Derfor syede vi dem selv.” 

De tidligere kjoler fandtes i tre størrelser, men de nye korkjoler tager højde for, at korsangerne størrelsesmæssigt spænder fra 6. til 9. klasse og ser forskellige ud. Derfor er der flere størrelser.

“De skal være flatterende på kroppe, der er i forandring,” siger Johnny Wichmann.

Derfor blev der gået systematisk til værks: Cirka 75 piger fra klassetrinnene blev udvalgt og målt, og derfra blev udregnet et gennemsnit. Med hjælp fra en konstruktør nåede man frem til 15 forskellige størrelser, hvoraf nogle kun er syet i få eksemplarer. 

“Men det har været vigtigt, at koret kan fange og håndtere alle størrelser. Det, håber vi også, vil gøre kjolerne mere levedygtige,” siger Johnny Wichmann. 

Selv om Johnny Wichmann er hovedmanden bag den nye kjole, var både sangere, lærere og dirigenten med i processen. Og den endelige beslutning om snit og udtryk blev taget i samråd med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, som var med til at vælge farven og den endelige model, fortæller Johnny Wichmann.