Musik som spejl af sangerne og tiden

Et af de vigtige kapitler i historien om Sankt Annæ Pigekor er al den musik, der gennem de seneste 50 år er blevet skrevet til koret. Det gør sig i høj grad også gældende i jubilæumsåret, hvor flere værker sætter streg under, at koret har en lys fremtid foran sig.

Af Astrid Helmer Mørck

I november sang Sankt Annæ Pigekor en stor jubilæumskoncert i en fyldt Helligåndskirken,
hvor musikken afspejlede korets fortid, nutid og fremtid. Der blev sunget danske sange, som har været elsket i generationer, og hvis rødder har forplantet sig i manges hjerter.

Men der blev også præsenteret ny musik i form af seks sange, hvor Ursula Andkjær Olsens
digt For enden af hver fingerspids var det inspiratoriske oplæg til nye skud på pigekorets repertoire.

Håbet er, at tonerne fra den nykomponerede musik vil forgrene sig fra Sankt Annæ Pigekor til mange andre kor i dansk musikliv – sådan, som det har været i mere end et halvt århundrede.

“Jeg troede, musikken bare fandtes”

Komponister som Per Nørgård, Bent Sørensen og John Høybye har komponeret musik, som Sankt Annæs pigekorssangere har opført gennem de sidste 50 år.

Det er der en god grund til: I begyndelsen af korets levetid fandtes der meget få værker
skrevet for pigestemmer, så det var simpelthen nødvendigt at få skrevet musik, der passede til koret, husker lærer Erling Pedersen, der var en del af koret dengang, det startede.

“Der ligger ikke det samme repertoire for piger som til drenge rent historisk, for man havde jo
ikke forestillet sig i århundreder, at man kunne synge som piger i et kor,” siger han.

“Så vi havde jo ikke rigtigt noget at tygge på. Vi kunne stjæle lidt fra drengekorets danske sange, men det der med at gå ind over drengenes repertoire, det var vi ikke så glade for. Vi syntes, at vi skulle lave en anden profil på pigerne end drengene.”

En tidligere sanger i pigekoret fremhæver oplevelsen af at synge de nykomponerede ting som noget af det særlige ved at være en del af koret.

“Da jeg begyndte i koret, troede jeg, at musikken bare fandtes. Det virker fjollet nu, men det var ikke noget, jeg havde tænkt over skulle skrives,” siger Laura Aller Jónasdóttir, der var en del af koret i slutningen af 00’erne.

Værdifuldt for flere

Den nye musik er med til at gøre en forskel for det enkelte kor, men også for andre kor, der
senere kan få glæde af den nyskrevne musik.

“For omverdenen er det ekstremt værdifuldt og altid fantastisk, at der kommer ny musik,” siger korets chefdirigent Anne-Terese Sales.

Anne-Terese Sales er heller ikke i tvivl om, hvilken betydning den nye musik har for dem,
der synger det.

“Det er vigtigt for pigerne, at de mærker, at de er med til at skabe musik, og at de ikke udelukkende formidler musik og konserverer musik, der findes i tusind andre indspilninger. At de selv er med til at skabe, og at de byder ind med noget musik i verden,” siger hun.

Sangernes tanker skrevet på post-its

Den forbindelse er meget tydelig i et af de andre værker, der er blevet skrevet til pigekoret i jubilæumsåret. Lil Lacys Vokse sammen bygger på sangernes tanker om at være barn og ung i dag. Før der overhovedet var nogle toner skrevet ned på papir, var Lil Lacy derfor på besøg hos koret for at tale med sangerne om det, der fyldte hos dem.

Tanker om corona, ensomhed, fællesskab og den krig, der netop var brudt ud i Ukraine, blev
skrevet ned på post-its, som Lil Lacy samlede i et dokument. Sammen med cellisten Agnete
Hannibal gennemgik hun dokumentet ord for ord, for alt skulle rummes i værket, der er skrevet til jubilæumsåret.

Oveni skulle værkets tekst lægge sig så tæt på sangernes ord som muligt.

“Det var meget vigtigt for mig, at vi ikke skulle ændre dem. Det skulle være deres vendinger,
for det her er skrevet til dem,” siger Lil Lacy, der forklarer, at musikken også blev skabt ud fra
sangernes inputs og ideer.

På den måde er musikken i Vokse sammen blevet et spejl af koret, og håbet hos Lil Lacy er,
at sangerne kan høre sig selv i musikken og finde de øjeblikke og elementer, de genkender.
De nye værker understreger, at Sankt Annæ Pigekor, selv som 50-års-jubilar, er relevant og i
høj grad er med til at sætte sit præg på det danske musikliv nu – og i fremtiden.

“Jeg er ret rørt over at være med i en proces, hvor unge menneskers stemme kan blive italesat af dem selv og så blive fremhævet og forstærket. Det er meget værdifuldt for mig. Og også for kommende generationer,” siger Lil Lacy.