Korets historie

Københavns Drengekor grundlægges

Københavns Drengekor blev grundlagt i 1924 af Mogens Wöldike efter et besøg i København af det berømte Thomanerchor fra Leipzig, Bachs eget kor. I 1924 foreslog Asger Wilhelm Hansen Danmarks Korforening at stifte et drengekor. Svend og Asger Wilhelm Hansen, som for nyligt havde overtaget Wilhelm Hansen Musikforlag, stillede en kapital på 10.000 kr. til rådighed for forsøget. Valget af Mogens Wöldike til dirigent lå lige for, da han havde vist engagement, lederevner og flair for den gamle musik, som dirigent for Palestrinakoret. Drengekoret stiftedes 19. september 1924 på et møde hos Wilhelm Hansen.

Med Københavns Kommunes skoledirektion i ryggen bad man byens skoler og deres sanglærere om at sende talentfulde drenge til prøve. Der var stor tilslutning, og 70 blev udvalgt. Drengene suppleredes af ca. 20 mandskorsangere fra Palestrinakoret og Holmens Kirke. Første koncert fandt sted under private former i Nikolaj kirkesal 11. maj 1925. Flere stykker, som senere skulle blive korets signaturer, blev opført ved denne lejlighed, bl.a. Palestrina, Gades Morgensang af Elverskud, folkevise-udsættelser af Laub og Rungs Modersmålet. Korets offentlige gennembrud blev ved en koncert i Marmorkirken 25. marts 1927.

Aftenbladets musikglade chefredaktør Carl Rasmussen skrev efterfølgende:

“Hvor var det en fornøjelse at høre dem synge i aftes i Frederikskirken, hvilket skær af himmeltoner […] hvilket arbejde der her er udført, hvilken respekt korets organisator [Mogens Wöldike] har krav på”.

Egen skole – sangskolens grundlæggelse

Københavns Drengekors formål var allerede fra starten af at opføre kormusik skrevet for drenge- og mandsstemmer fra middelalder til det 20. århundrede. På Carl Nielsens varmeste anbefaling oprettede Københavns Kommune i 1929 en Sangskole til koret, det nuværende Sankt Annæ Gymnasium. Dermed blev korets medlemmer garanteret en alsidig og solid sanglig og musikalsk uddannelse som en integreret del af skolegangen. Skolen fik til huse i Skt. Annæ Vestre Skoles bygning i Hindegade.

Carl Nielsen skrev:

“Videreførelsen af »Københavns Drenge- og Mandskor« er af saa eminent Betydning for dansk Musikliv, at det næppe er til at overse, og da Foreningen er stiftet med en Ledelse som den nuværende, er det med stor Glæde, jeg giver denne vigtige Sag min varmeste Tilslutning og Anbefaling.”
København, den 22. Februar 1930.

Inspirationen til dannelsen af koret

Rent historisk kan man se en særlig blomstring for Vor Frue Kirkes drenge i 1500- og 1600-tallet, hvor de også gjorde tjeneste som en del af Det Kongelige Kantori. Denne periodes rige musikliv præger også nu til dags Drengekorets repertoire. Drengene gik på Vor Frue Kirkeskole, som blev drevet af Vor Frue Kirke (den havde i midten af 1700-tallet ca. 150 elever af begge køn). Med kirkeskolernes nedlæggelse i 1859 gik drengekorstraditionen trange tider i møde, men i slutningen af 1800-tallet opstod fornyet interesse for den gamle kirkemusik, i Danmark personificeret ved Thomas Laub (organist ved Helligåndskirken 1884-1891 og Holmens Kirke 1891-1925). Den fornyede interesse medførte behov for at have ensembler til rådighed, som den gamle musik var tænkt for, blandt andet drengekor.

Mogens Wöldike, kantor i Holmens Kirke, hvor Laub var organist, havde i 1922, sammen med komponist og dirigent Ebbe Hamerik, dannet Palestrinakoret. Her havde Wöldike oplevet det forfriskende arbejde med den gamle polyfone musik. Samtidig havde han set, hvordan tyske drengekor arbejdede på højt niveau med dette repertoire og hvordan drengene tilførte en særlig sound, en klangverden, som var den komponister i 1600-tallet og før havde tænkt deres kompositioner i. Efter afslutningen af 1. verdenskrig havde Bachs gamle kor, Thomanerkoret fra Leipzig, og Berliner Domkoret været på gentagne koncertbesøg i Danmark. Dermed var jorden gødet for oprettelsen af Københavns Drengekor.

Det internationale gennembrud

I 1951 fik koret invitation til at synge i Wien, hjemby for et af korets forbilleder Wiener Sängerknaben. Ved koncerten i Stefansdom var der 1500 tilhørere, og koret fik en overvældende modtagelse. Neue Wiener Zeitungs overskrift i anmeldelsen (21.10.51) var “Das klinget so lieblich”, som roste koret for præcision, tonerenhed, sikkerheden, men fremfor alt homogeniteten i klangen.

Året efter blev koret inviteret til Aldeburgh-festivalen i England, som blev ledet af Benjamin Britten og Peter Pears. Britten havde stiftet bekendskab med koret gennem sine besøg hos Aksel Schiøtz i København og havde lært Mogens Wöldike at kende. I 1952 inviterede Britten personligt koret til England med alt betalt. Ved festivalkoncerten opførtes hans eget “A Ceremony of Carols” for drengekor og harpe. Britten dirigerede selv og var efterfølgende henrykt. Han foreslog straks, at man indspillede værket med drengene fra København. Optagelsen fandt sted i København i 1954, og udgivelsen er stadig til rådighed på DECCA.

Det Kongelige Kantori

Københavns Drengekor har givet koncerter i alle dele af verden og ved utallige internationale musikfestivaler. Koret har modtaget en række priser for sit kunstneriske arbejde.

Fra 1998 har koret med Dronningens tilladelse kunnet føje titlen Det Kongelige Kantori til sit navn og i overensstemmelse med korets traditioner er korets engelske navn Copenhagen Royal Chapel Choir.