Optagelse på MGK

Tilmeldingen til MGK åbner den 1. december 2024
Du skal tilmelde dig til senest den 1. februar 2025. Tilmeldingsdeadline gælder for alle linjer. Ansøgere til produktionslinjen (lydproduktion, sangskrivning og komposition) skal efterfølgende uploade materiale til os.
Tryk på knappen herunder for at tilmelde dig.

Optagelsesprøverne afvikles i uge 8 – den 17/2 – 23/2 2025.

For at søge optagelse på Sankt Annæ Gymnasium skal du opfylde de generelle faglige krav for optagelse på STX. Husk også gymnasiets tilmeldingsfrist den 1. marts 2025.

Vi holder MGK-informationsaften på SAG mandag den 20. januar 2025 kl 19.00.

Læs om optagelsesprøverne herunder, og kontakt os, hvis du har spørgsmål.

Optagelsesprøven til klassisk linje

Du skal spille to stykker musik af forskellig karakter, hvoraf mindst et skal udføres som kammermusik eller med akkompagnement.
Sangere fremfører to solosange, hvoraf den ene skal være dansk.
Du skal selv sørge for pianist eller gruppe.

For klaver, guitar, akkordeon, harpe og orgel gælder kravet om sammenspil ikke.

Samlet varighed ca. 8 minutter.

Der stilles ingen genre- eller stilmæssige krav. Udtryk dig indenfor de klassiske stilarter, du befinder dig bedst i. Der lægges vægt på det musikalske udtryk og evnen til at formidle.

Du bliver prøvet i lettere prima vista sang/spil.
Prøven indeholder skalaspil dur/mol med op til 3 faste fortegn samt melodisk og harmonisk mol (instrumentalister).
Du prøves også i elementær hørelære, herunder eftersyngning/klap af forespillede fraser, rytmer samt eftersyngning af forespillede akkorder.

Ved optagelsesprøven vurderer censorerne, om du i løbet af de 4 år, som MGK varer, kan opnå et niveau svarende at kunne bestå optagelsesprøven til en videregående musikuddannelse.

Du vurderes ud fra 7-trinsskalaen.

På baggrund af en ekstern fagcensor og en ekstern gennemgående censors vurdering træffer MGK beslutning om optag af nye elever.

Optagelsesprøven til rytmisk linje

Du skal spille/synge to stykker musik af forskellig karakter, hvoraf mindst et nummer skal udføres som sammenspil. Du skal selv sørge for et band på 2-4 personer ud over dig selv. De 2 stykker, du spiller, skal indeholde improvisation.

Samlet varighed ca. 8 minutter.

Der stilles ingen genre- eller stilmæssige krav. Udtryk dig indenfor de rytmiske stilarter, du befinder dig bedst i. Der lægges vægt på det musikalske udtryk og evnen til at formidle.

Du bliver prøvet i lettere gehørsimprovisation på dit hovedinstrument med klaver-akkompagnement (gælder ikke trommeslagere).
Du bliver prøvet i lettere prima vista sang/spil.
Du prøves også i elementær hørelære, herunder imitation af forespillede fraser og rytmer.

Ved optagelsesprøven vurderer censorerne, om du i løbet af de 4 år, som MGK varer, kan opnå et niveau svarende at kunne bestå optagelsesprøven til en videregående musikuddannelse.

Du vurderes ud fra 7-trinsskalaen.

På baggrund af en ekstern fagcensor og en ekstern gennemgående censors vurdering træffer MGK beslutning om optag af nye elever.

Fælles for alle ansøgere til produktionslinjen

(lydproduktion / sangskrivning / komposition)


MATERIALER INDSENDES FORUD FOR OPTAGELSESPRØVEN:

Efter din tilmelding til MGK-optagelsesprøven skal du indsende materialer. Se nedenfor præcis hvad du skal indsende for det hovedfag, du har søgt. Umiddelbart efter tilmeldingsdeadline får du information om, hvordan du skal indsende dine filer. Materialet skal sendes/uploades til os en af de første dage i februar.

For dine egne værker/musikstykker stilles ingen genremæssige krav. Udtryk dig inden for de stilarter du befinder dig bedst i. Der lægges vægt på det musikalske udtryk og din evne til at formidle.

Alle ansøgere skal besvare en bunden opgave. Opgaven handler om at skabe et stykke musik på 2-4 minutters varighed ud fra nogle faste kriterier. Opgaven offentliggøres den 1/12.

Derudover er optagelsesprøven beskrevet herunder for hvert af de tre hovedfag.

Ansøgere til lydproduktion

OVERSIGT OVER MATERIALER DER SKAL INDSENDES INDEN OPTAGELSESPRØVEN

  • Du skal indsende maks. 3 egne musikstykker med en samlet varighed på i alt maks. 12 minutter.
    Filformat: stereo mp3 320 kbps. Navngiv hver fil med dit navn og musikstykkets titel.
  • Du skal indsende din besvarelse af den bundne opgave. Specifikke krav offentligøres her den 1/12.
  • Du skal indsende beskrivelser af dine indsendte værker/musikstykker (både egne værker og den bundne opgave), dine arbejdsprocesser, inspirationer og tanker bag. Dvs. beskrivelser af, hvordan musikken er skabt, hvad du har gjort, og hvorfor. Hvis andre end du selv har været med i processen, så beskriv, hvem har været med på hvert af musikstykkerne, og hvem der har gjort hvad i arbejdsprocessen. Filformat: pdf.
  • Du skal indsende en kort skriftlig motivering, hvor du også beskriver dine erfaringer inden for lydproduktion, hvorfor du søger MGK Sankt Annæ, og hvilket læringsudbytte du forventer. Skriv også gerne lidt om dine øvrige musikalske erfaringer fx. hvis du spiller et eller flere instrumenter. Filformat: pdf.
  • Indsend evt. tekster og/eller formskemaer/charts. Filformat: pdf.


BESKRIVELSE AF OPTAGELSESPRØVEN I UGE 8

En multitrack-session af kortere varighed skal mixes. Der lægges vægt på dit overblik, dine refleksioner, og på den musikalske kvalitet af mixet.
Samlet varighed ca. 5-8 minutter.

Du prøves derudover i elementær hørelære, herunder eftersyngning/klap af forespillede fraser og rytmer.

Herefter en samtale omkring dine indsendte produktioner, det netop udførte mix, og din skriftlige motivering.

Ved optagelsesprøven vurderer censorerne, om du i løbet af de 4 år, som MGK varer,
kan opnå et niveau svarende at kunne bestå optagelsesprøven til en videregående musikuddannelse. Du vurderes ud fra 7-skalaen.

På baggrund af en ekstern fagcensor og en ekstern gennemgående censors vurdering, træffer MGK beslutning om optag af nye elever.

Ansøgere til sangskrivning

OVERSIGT OVER MATERIALER DER SKAL INDSENDES INDEN OPTAGELSESPRØVEN

  • Du skal indsende maks. 3 egne sange med en samlet varighed på i alt maks. 12 minutter.
    Filformat: stereo mp3 320 kbps. Navngiv hver fil med dit navn og musikstykkets titel.
  • Du skal indsende tekster og evt. formskemaer/charts. Filformat: pdf.
  • Du skal indsende din besvarelse af den bundne opgave. Specifikke krav offentligøres her den 1/12.
  • Du skal indsende beskrivelser af dine indsendte værker/musikstykker (både egne værker og den bundne opgave), dine arbejdsprocesser, inspirationer og tanker bag. Dvs. beskrivelser af, hvordan musikken er skabt, hvad du har gjort, og hvorfor. Hvis andre end du selv har været med i processen, så beskriv, hvem har været med på hvert af musikstykkerne, og hvem der har gjort hvad i arbejdsprocessen. Filformat: pdf.
  • Du skal indsende en kort skriftlig motivering, hvor du også beskriver dine erfaringer inden for sangskrivning, hvorfor du søger MGK Sankt Annæ, og hvilket læringsudbytte du forventer. Skriv også gerne lidt om dine øvrige musikalske erfaringer fx. hvis du spiller et eller flere instrumenter. Filformat: pdf.


BESKRIVELSE AF OPTAGELSESPRØVEN I UGE 8

Du fremfører to af dine egne sange med eget akkompagnement på guitar el. klaver. Du må gerne synge det ene nummer til et track, som du selv har produceret.

Samlet varighed max. 8 min.

Du prøves derudover i elementær hørelære, herunder eftersyngning/klap af forespillede fraser og rytmer.

Herefter en samtale omkring dine indsendte sange og dine skriftlige beskrivelser og motivering.

Ved optagelsesprøven vurderer censorerne, om du i løbet af de 4 år, som MGK varer,
kan opnå et niveau svarende at kunne bestå optagelsesprøven til en videregående musikuddannelse. Du vurderes ud fra 7-skalaen.

På baggrund af en ekstern fagcensor og en ekstern gennemgående censors vurdering, træffer MGK beslutning om optag af nye elever.

Ansøgere til komposition

OVERSIGT OVER MATERIALER DER SKAL INDSENDES INDEN OPTAGELSESPRØVEN

  • 4-6 af dine egne værker i noteret form (noder, grafisk partitur, fremførelsesnoter el.lign.). Filformat: pdf
  • 2 af værkerne sendes også som lydfil (samlet varighed maks. 12 min). Filformat: mp3
  • Du skal indsende din besvarelse af den bundne opgave. Specifikke krav offentligøres her den 1/12.
  • Du skal indsende beskrivelser af dine indsendte værker/musikstykker, dine arbejdsprocesser, inspirationer og tanker bag. Dvs. beskrivelser af, hvordan musikken er skabt, hvad du har gjort, og hvorfor. Hvis andre end du selv har været med i processen, så beskriv, hvem har været med på hvert af musikstykkerne, og hvem der har gjort hvad i arbejdsprocessen. Filformat: pdf
  • Du skal indsende en kort skriftlig motivering, hvor du også beskriver dine erfaringer inden for komposition, hvorfor du søger MGK Sankt Annæ, og hvilket læringsudbytte du forventer. Skriv også gerne lidt om dine øvrige musikalske erfaringer fx. hvis du spiller et eller flere instrumenter. Filformat: pdf


BESKRIVELSE AF OPTAGELSESPRØVEN I UGE 8

Samtale omkring de indsendte værker og din skriftlige motivering.

Du prøves herefter i elementær hørelære, herunder eftersyngning/klap af forespillede fraser og rytmer.

Samlet varighed ca. 20 minutter.

Ved optagelsesprøven vurderer censorerne, om du i løbet af de 4 år, som MGK varer,
kan opnå et niveau svarende at kunne bestå optagelsesprøven til en videregående musikuddannelse. Du vurderes ud fra 7-skalaen.

På baggrund af en ekstern fagcensor og en ekstern gennemgående censors vurdering, træffer MGK beslutning om optag af nye elever.

Sidst opdateret 12. november 2024

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester