Auditions til Sankt Annæ Symfoniorkester sæson 2024/25 afholdes i august 2024.

  • STRYGERE
    Tid: 21. august 2024, kl. 16-21
    Sted: Sankt Annæ Gymnasium
  • TRÆ- OG MESSINGBLÆSERE, SLAGTØJ, HARPE
    Tid: 22. august 2024, kl. 16-21
    Sted: Sankt Annæ Gymnasium
  • ALLE INSTRUMENTER (SVENSKE MUSIKERE)
    Tid: 23. august 2024, kl. 16
    Sted: Malmö Latinskola

Alle kan søge om optagelse i orkestret – også musikere som ikke går på Sankt Annæ Gymnasium.

Alle pladser i SASO besættes efter audition, hvor man skal vise et vist instrumentalt niveau. Orkestret besættes som udgangspunkt med et ubegrænset antal strygere og med solistisk besætning på træ- og messingblæserpladserne.

Du kan tilmelde dig audition via dette link.

Strygere

Alle nye strygere skal til audition. Bliver man som stryger optaget i orkestret, har man i realiteten pladsen til man stopper i orkestret.

Alle 1.g MGK-strygere på Sankt Annæ Gymnasium spiller i SASO som en del af deres MGK-skema. Selvom de er sikret en plads i orkestret, så skal de alligevel tilmelde sig audition, som for deres vedkommende bliver en pult-placeringsprøve.

Træ-, messingblæsere, harpe og klaver

For træ-, messingblæsere, harpe, klaver og slagtøj gælder det, at man har pladsen i én sæson, hvorefter man går til audition igen på lige fod med nye ansøgere til pladserne.

Som udgangspunkt besættes pladserne med skolens nuværende elever, men er der behov for supplement i en eller flere af instrumentgrupperne, kan man som tidligere elev fortsætte i symfoniorkestret i en kortere eller længere periode. Dette aftales individuelt med orkestrets ledelse.

Hvad skal jeg spille?

Alle skal spille et solostykke samt skalaer, og man vil blive hørt i en lettere prima-vista-opgave.
Træ- og messingblæsere skal endvidere spille orkesteruddrag som kan downloades her på siden.

SOLOSTYKKE
Sørg for at finde et stykke, der viser din tekniske side og din lyriske side. Solostykket spilles uden akkompagnement og må maksimalt tage 3. minutter.

PRIMAVISTA
Du vil blive bedt om at spille et lille stykke musik, som du aldrig har set før. Vi giver dig denne opgave for at teste dine nodelæsningskundskaber.

SKALA
Du skal spille 1 dur og 1 mol-skala efter eget valg.
Træ- og messingblæsere 1-2 oktaver.
Strygere og Marimba 2-3 oktaver.

SÆRLIGT FOR SLAGTØJ
Du kan vælge at gå til audition på pauker og lilletromme eller på lilletromme, pauker og marimba.
SASO stiller instrumenter til rådighed, men du skal selv sørge for køller og stikker.

LILLETROMME
Et forberedt solostykke eller etude (se ovenfor)
Primavista-spil (se ovenfor)

PAUKER
Et forberedt solostykke eller etude (se ovenfor)
Primavista-spil (se ovenfor)

MARIMBA
Et forberedt solostykke eller etude (se ovenfor)
Skalaspil (se ovenfor)
Primavista-spil (se ovenfor)

SÆRLIGT FOR HARPE
Skolen stiller en harpe til rådighed.

Orkesteruddrag for blæsere og pauker

Udover solostykke, primavista og skalaer skal træ- og messingblæsere og pauker også spille et tilstillet orkesteruddrag.
Hvis du synes, at nogle af orkesteruddragene er lidt for svære, så forbered dem så godt du kan og giv et bud på det.

Uddragene til audition for sæson 2024/25 kan findes på dette link fra 5. juli 2024
Bemærk at indholdet først kan tilgås fra d. 5. juli 2024

FAQ om audition

Sidst opdateret 21. juni 2024

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester