Komponist og sopran Katinka Fogh Vindelev gentolker myten om Persefone med Sankt Annæ Pigekor
Vær med når sopran og komponist Katinka Fogh Vindelev og Sankt Annæ Pigekor gæster Glyptotekets smukke Festsal.
Glyptoteket og Kind of Opera præsenterer sammen ‘elegier over jorden’ – en ny tværkunstnerisk performancekoncert, som i en gentolkning af den klassiske myte om Persefone, sidestiller det at føde med naturens regeneration. Opføres af sopran og komponist Katinka Fogh Vindelev og 70 sangere fra Sankt Annæ Pigekor.
En elegi er en klagesang, der begræder det mistede. I ’elegier over jorden’ kalder sangen til opvågning i et opgør med vores 2000 år gamle kulturkristne grundsyn om, at alt er skabt fra oven. En indstilling, der i den grad har præget vores natursyn, affortryllet naturen og medvirket til uhensigtsmæssig rovdrift på jordens ressourcer.
I ’elegier over jorden’ vender antikkens Persefone tilbage for at føde i Glyptotekets Festsal. Persefone er dronning i dødsriget og datter af landbrugets gudinde Demeter, og hun kommer til de levendes verden for at føde. Ligesom afgrødernes regeneration er hendes fødsel langstrakt: over ni måneder følger vi hendes fødselsarbejde sammen med et kor af unge piger, der arbejder i markerne og kæmper, mens nattefrost, tørke og støvstorme truer høsten, før klagesangene til sidst forløses i en forårs- og livsbebudelse.
Forestillingen bearbejder spørgsmålet: Hvordan genopretter vi en forbindelse til naturen, så vi begynder at tilføre den omsorg frem for at udpine den?
Forestillingen er baseret på Sofie Isager Ahls digtsamling ’elegier over jorden’ (Forlaget Virkelig, 2026).
Bliv en del af vores online fællesskab!
Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.
Sankt Annæ Gymnasium
Gymnasiet
Folkeskolen
Københavns Drengekor
Sankt Annæ Pigekor
Musikalsk Grundkursus (MGK)
Sankt Annæ Big Band
Gymnasiekor
Sankt Annæ Symfoniorkester