Interesserer du dig for engelsk og amerikansk historie og kultur? Kan du lide at dykke ned i stilarter og tendenser og forstå, hvordan nutiden formes af tidligere kulturelle bevægelser? Så skal du vælge studieretningen musik/engelsk.

Studieretningen

På denne studieretning udforsker vi engelsksproget musik, litteratur og kultur i med udgangspunkt i fagene musik og engelsk – begge på A-niveau. Vi dykker fx ned i udviklingen af oratorie-traditionen i 1700-tallets London, den amerikanske beatkultur, soulmusikken, britisk punk og amerikansk hiphop. Gennem kulturhistoriske studier får du forståelse for, hvordan kunst kan påvirke samfundsudviklingen og skabe politiske bevægelser. Og dermed får du også en forståelsesramme for den verden, vi lever i lige nu. På musik/engelsk-studieretningen skal du også selv producere musik og tekster, ligesom du kommer til at snakke engelsk i debatter og i taler. Desuden vil du komme på mange ekskursioner inklusiv en studietur, hvor du får rig lejlighed til at afprøve dine engelskkompetencer.

Denne studieretning er altså for dig, der elsker engelsksproget kultur og har lyst til at forstå den historiske kontekst, som forskellige musikalske stilretninger er opstået i – måske for selv at blive medskaber af nye kulturelle strømninger.

Valgfag

På studieretningen MUSIK A – ENGELSK A skal du vælge:

  • Et sprogfag: Spansk A begynder, Tysk B fortsætter eller Fransk B fortsætter
  • Derudover skal du vælge tre valgfag (Har du valgt Spansk A, skal du kun vælge to valgfag). Heraf skal mindst ét valg være et naturvidenskabeligt fag på B-niveau eller Latin C. Hvis du vælger Latin C, skal et af dine øvrige valg være et fag på mindst B-niveau.

Hvis du vil se en oversigt over placeringen af fag i løbet af de tre år, kan du følge dette link: Studieretningsoversigt i Lectio. Hvis du vil se, hvilke uddannelser, studieretningen giver adgang til, kan du følge dette link: https://www.ug.dk/adgangskortet/.

Sidst opdateret 22. februar 2026

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester