Hvert år i september opfører alle vores 2.g klasser med drama på A-niveau en forestilling under navnet Musikdramatisk projekt. Det er altid en stor oplevelse at se, hvor dygtige de er – både hvad angår skuespilkunsten, musik, sang og hele den kreative proces, der ligger bag: konceptualisering, manus-arbejdet, det kompositoriske arbejde og scenedesign.
I år var temaet for forestillingen Højskolesangbogen. Vores gode venner på Ollerup Efterskole havde lånt os deres kæmpe-versioner af bogen, der både stod uden for salen og på selve scenen fungerede som en talerstol. Herfra kunne man med jævne mellemrum møde et ekko af den gode Grundtvig (eller Danmarks første influencer, som han blev omtalt i stykket).











Forestillingen tog os med på rundtur i en lang række af de mest elskede sange, flere af dem genfortolket og reharmoniseret, så de passede i aktuelle problemstillinger. Resultatet var smukt, rørende, sjovt, oplysende og tankevækkende. Fx blev Kim Larsens Papirklip sunget i en rørende version med fokus på ensomhed, Sven Møller Kristensens Sangen om Larsen genfortolket i et vanvidslignende og fremmedgørende arbejdsmareridt, TV2s Kys det nu iscenesat (i en vild sambaversion) som en opfordring til at gribe nuet og Noget om Helte af Halfdan Rasmussen og Robert Norman som en forløsende opfordring til fredelig sameksistens. Finalen med sangen Danmark af Gnags lukkede forestillingen på fornemmeste vis.






Tak for nye perspektiver på kendte sange og for at dele jeres helt fantastiske fortolkninger med os alle sammen – venner, forlældre, elever, lærere og alle andre nysgerrige, der nåede forbi premieren mandag og forestillingen tirsdag.
Hele forestillingen blev optaget, og vi deler naturligvis det optagelserne med jer så snart vi har dem klippet færdig, så I kan gense eller opleve det hele for første gang.

Den store Højskolesangbog var sat op udenfor salen, og alle kunne skrive deres yndlingssang på et post-it og sætte den på.
Bliv en del af vores online fællesskab!
Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.
Sankt Annæ Gymnasium
Gymnasiet
Folkeskolen
Københavns Drengekor
Sankt Annæ Pigekor
Musikalsk Grundkursus (MGK)
Sankt Annæ Big Band
Gymnasiekor
Sankt Annæ Symfoniorkester