Skolestart 2026/27: Tilmelding til både børnehaveklasse og 3. klasse er åben. Det betyder, at man nu kan tilmelde sit barn til den adgangsgivende sangprøve, som alle børn på Sankt Annæ Gymnasium skal op til forud for skolestart.

Du finder al information vedrørende optagelse i børnehaveklassen her, via dette link.

Og du finder al information vedrørende optagelse i 3. klasse her, via dette link.

Optagelse i børnehaveklasse på Sankt Annæ Gymnasium

I august 2026 starter Sankt Annæ Gymnasium igen en børnehaveklasse med masser af sang, hvor børn fra hele kommunen kan søge optagelse. Børnehaveklassen starter på Skolen i Sydhavnen, og fra 3. klasse flytter hele klassen over på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole i Valby.

For at blive optaget i børnehaveklassen skal man til en sangprøve. Alle børn, der skal starte i skole, kan tilmeldes sangprøven, og vi optager i alt 26 børn i vores børnehaveklasse.

Du skriver dit barn op til den adgangsgivende sangprøve via dette link

Tilmeldingsfristen er søndag d. 14. december.

Hvis man vil høre mere om os som skole, møde nogle af lærerne som børnene kommer til at omgås, stille spørgsmål, og meget andet, så kom til informationsmøde om opstart i Sangklassen, Sankt Annæ Gymnasiums børnehaveklasse.

Informationsmødet finder sted mandag d. 10. november, kl. 17.00-18.30
på Skolen i Sydhavnen, Støberigade 1, 2450 København

Se den officielle invitation til informationsmødet her.

Optagelse i 3. klasse på Sankt Annæ Gymnasium

I Folkeskolen på Sankt Annæ Gymnasium har vi også skoleoptag i 3. klasse. Hvert efterår udsendes der således informationsmateriale om Sangskolen til alle børn i 2. klasse i Københavns Kommune, skønt alle børn i 2. klasse med interesse for sang, uanset bopælskommune, har mulighed for at blive elev på Sankt Annæ Gymnasium.

For at blive optaget i 3. klasse skal man til en sangprøve, og denne kan alle børn i 2. klasse med interesse for sang, uanset bopælskommune, altså melde sig til.

Du tilmelder dit barn sangprøven til opstart i 3. klasse her

Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 17. februar 2026.

Vi gør opmærksom på, at vi afholder Besøgsdag for alle nysgerrige og øvrige interesserede – både børn og forældre, selvfølgelig. Her kan man komme og se skolen, høre nærmere om skolestart i 3. klasse, møde nogle af lærerne, se og høre hvordan en sangprøve foregår og stifte bekendtskab med musikken og fagligheden, som kendetegner vores skole.

Vi afholder Besøgsdag tirsdag d. 13. januar 2026 kl. 16.00-18.00 i vores Koncertsal.

Se den officielle invitation til Besøgsdagen her.

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester