Jubilæum

Velkommen til Sankt Annæ Pigekors 50-års jubilæumssæson.

Gennem hele sæsonen kommer vi både til at se fremad mod nye horisonter og tilbage på korets første 50 år.

Først og fremmest fejres jubilæet med musik. Sæsonens repertoire indeholder ikke mindre end syv uropførelser, og den nye musik er inspireret ad værker, der har været med til at definere koret musikalsk gennem årene. Musikken kan høres ved en række forskellige  jubilæumskoncerter. En danmarksturné i foråret 2024 vil bringe koret ud i landet til Jylland og øerne. 

Desuden rejser vi ud i verden og møder og genser kor, vi har knyttet bånd til gennem årene, og som vi også ønsker skal være en del af Sankt Annæ Pigekors fremtid.

Jubilæet fejres også i ord og billeder med et jubilæumsskrift, der fra forskellige vinkler og perspektiver fortæller historien om Sankt Annæ Pigekor. 

En historie der går fra 1973, hvor de første piger i 3. kl. begyndte på en helt ny skole, til i dag, hvor store koncertprojekter og turnéer er en del af hverdagen for Sankt Annæ Pigekor.

Vi glæder os meget til at præsentere alt det, vi har forberedt til vores mange koncerter i sæsonen 2023/24 og til at fejre de første 50 år.

Kommende koncerter med Sankt Annæ Pigekor 

21. april kl. 16.00 i koncertsalen på Sankt Annæ Gymnasium
Stor reunion-koncert med 400 tidligere og nuværende sangere i Sankt Annæ Pigekor, strygekvartetten AKELA, pianist Mette Juliane Christensen og dirigent Anne-Terese Sales.
Læs mere her

23. april kl. 10.00: København Synger
Koncert og syng sammen-arrangement på Københavns Rådhus
Her deltager københavnske skoleelever, og der er desværre ikke flere pladser.
Læs mere her

23. april kl. 15.00: Koncert for på Københavns Rådhus – denne koncert er ikke offentlig

3.- 5. maj: Turné til Sønderjylland
Medvirken i Sønderjysk Pigekors og Drengekors 30-års jubilæumskoncert i Alsion 4. maj kl. 15.00.

5. juni kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal 
Ved denne sommerkoncert medvirker alle 140 sangere, vores kommende pigekorssangere fra. 3. klasse, strygekvartetten AKELA samt en velspillende jazz-trio under ledelse af Anne-Terese Sales i et program med sommermusik og jubilæumssæsonens øvrige repertoire.
Læs mere her

15. – 20. juni: Danmarksturné
Sankt Annæ Pigekor afslutter sit 50-års jubilæum med en danmarksturné, der tager koret til Århus, Ribe, Svendborg og Maribo. Med på turnéen er den unge dygtige prisbelønnede strygekvartet AKELA og pianist Mette Juliane Christensen og dirigent Anne-Terese Sales.
Repertoiret er musik, der har været med til at definere koret musikalsk gennem årene, blandt andet Niels W. Gades årstidsbilleder, danske sange samt seks helt nye sange der skal indspilles til udgivelse efter turnéen.

Sidst opdateret 12. april 2024

Bliv en del af vores online fællesskab!

Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.


Sankt Annæ Gymnasium

Gymnasiet

Folkeskolen

Københavns Drengekor

Sankt Annæ Pigekor

Musikalsk Grundkursus (MGK)

Sankt Annæ Big Band

Gymnasiekor

Sankt Annæ Symfoniorkester