Anerkendelse

Som en del af forståelse af fællesskaber og anerkendelse møder eleverne i samfundsfag i 1.g et teoretisk blik på forskellige områder, hvor anerkendelse udfolder sig. Det faglige arbejde tager udgangspunkt i den tyske sociolog Axel Honneths og nogle nutidige cases. Hans anerkendelsesteori postulerer, at individets identitetsdannelse og selvforståelse afhænger af gensidig anerkendelse. Manglende anerkendelse fører til krænkelser, depression og sociale konflikter. Han opdeler anerkendelse i tre sfærer: kærlighed (selvtillid), rettigheder (selvagtelse) og solidaritet (selvværd)

Den første af Honneths tre anerkendelsessfærer er privatsfæren. Her opnår individet anerkendelse fra de nære relationer som familie og nære venner.

Anerkendelsen kommer  til udtryk i form af kærlighed eller værdsættelse fra andre. Opnås anerkendelse i den private sfære, vil individet få selvtillid og selvværd. Kærlighed er derfor en forudsætning for selvtillid, og forudsætningen for kærlighed er at indgå i en relation.

I den retslige sfære opnås anerkendelse gennem det at være lige for loven. Det vil sige at have de samme juridiske rettigheder.

Opnås anerkendelse i denne sfære, vil individet respektere og anerkende sig selv, og dermed vil følelsen af selvagtelse opstå. Og modsat vil individet opleve at blive retsligt krænket.

I den solidariske sfære opnås anerkendelse gennem relationen til fællesskabet og i deltagelsen i samfundet. Det kan være det mindre fællesskab i sportsklubben, på arbejdspladsen eller i det store fællesskab ‘det danske samfund’.