Dansk-historieopgaven er den første af de tre store skriftlige opgaver i gymnasiet. Med afsæt i et fællesfagligt forløb i fagene dansk og historie, skriver du en opgave i tremandsgrupper. Ud over det rent faglige, er der i forløbet fokus på at få forskellige kommunikative og tekniske aspekter i forhold til det at skrive en større opgave på plads, sådan at du får trænet disse kompetencer frem mod de individuelle opgaver i 2g (SRO) og 3g (SRP).
Det skriftlige produkt følges op af et individuelt mundtligt forsvar, hvor du dels skal udlægge de vigtigste aspekter af din opgave og dels skal indgå i dialog med dine lærere om disse. Dette afvikles i matrixgrupper med tre af dine klassekammerater som tilhørere, så du (og de) får hørt flere forskellige måder at levere en eksamenslignende performance på. På denne måde er der i dette forløb fokus på både skriftlig og mundtlig kommunikation. Du træner at formidle et fagligt materiale, ligesom du øver dig på at indgå i et forpligtende fagligt samarbejde i gruppeopgaven og på at levere en god præstation i en eksamenslignende situation
Bliv en del af vores online fællesskab!
Følg os på vores sociale medier for at holde dig opdateret med vores spændende aktiviteter, begivenheder og de seneste nyheder.
Klik på profilerne herunder og vær med i vores digitale rejse i skolens hverdag.
Sankt Annæ Gymnasium
Gymnasiet
Folkeskolen
Københavns Drengekor
Sankt Annæ Pigekor
Musikalsk Grundkursus (MGK)
Sankt Annæ Big Band
Gymnasiekor
Sankt Annæ Symfoniorkester